Hvad er Under Himlen?
Under Himlen er en festival, der løber over fire måneder fra juni til september 2023. I løbet af festivalen byder vi på koncerter med både store og mindre navne, talks med aktuelle mennesker med væsentlige ting på hjertet, film under åben himmel, masser af kulinariske oplevelser og andre ting, der har sansning og fællesskab som udgangspunkt.
Hvem står bag Under Himlen?
Under Himlen er igangsat og bliver afviklet af Madkastellet, som er en restaurantvirksomhed med en lang række restauranter i og nord for København.
Hvorfor Under Himlen?
Vi tror på, der er et stigende behov for at have sanselige oplevelser sammen med andre mennesker, som skaber samhørighed, nærhed og tryghed. Oprindeligt var restauranter samlingssteder, hvor det samvær var lige så vigtigt som maden, man fik serveret. Og den ekstra dimension vil vi gerne genoplive. Fælles for alle Madkastellets steder er, at vi sætter værtskabet og den samlede oplevelse meget højt. Med Under Himlen vil vi invitere til oplevelser, som har til fælles, at de gerne skal sidde tilbage i kroppen som noget mindeværdigt og magisk. I ikke så gamle dage var for eksempel forsamlingshuset, kroen, traktørstedet men også den finere restaurant sådan et oplevelsesrum. Det, håber vi, vi kan være med til at genskabe med festivalen.
Hvor bliver festivalen holdt?
Vi inviterer til festival på vores steder, der enten ligger i skøn natur under trækronerne og med sommersolen som bagtæppe eller på nogle unikke, arkitektoniske steder.
Konkret vil vi holde arrangementerne i Brede på Brede Høker, i Dyrehaven på Kilden og Peter Liep´s Hus, i kødbyen i Food Space, på Langelinie Pavillonen og på Restaurant Mark på Axeltorv.
Du finder placering og adresse under hvert enkelt programpunkt.
Hvor finder jeg programmet?
Du kan se programmet på hjemmesiden under fanen program. Ved festivalens start har vi allerede en meget lang række arrangementer på plads. Men vi opdaterer løbende programmet, så det er en god ide at holde øje. Du kan følge os på Facebook og Instagram men allerbedst ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Hvordan køber jeg billetter?
Du kan købe billet ved at klikke direkte til billetsalget fra programsiden. Billetterne sættes til salg via Madbillet, og du vil modtage billetterne direkte fra billetudbyderen. Find billetter her
Hvad koster billetterne?
Alle billetter bliver prissat afhængig af arrangementets karakter. Se priser på programsiden, hvor du også kan købe billetter.
Hvor mange billetter er der til hvert arrangement?
Der vil være forskel på antallet af billetter afhængig af arrangementets karakter, beliggenhed mv. Men som hovedregel er alle punkter på programmet intime og nære oplevelser med et begrænset deltagerantal. Så vi anbefaler, at man køber billet i god tid.
Er der mulighed for spisning i forbindelse med festivalen?
Ja – alle arrangementer foregår på eller i tilknytning til vores restauranter, og derfor vil maden i næsten hele programmet have en rolle. Vi tilrettelægger spisning, så det passer med det konkrete arrangement, og flere steder vil spisning være et tilkøb til koncerten, talken, eller hvad der nu er på programmet.
Flere programpunkter er rene gastronomiske oplevelser, hvor maden selvfølgelig spiller hovedrollen.
Hvordan kontakter jeg Under Himlen?
Al information findes om festivalen her på hjemmesiden. Du kan desuden følge os på Facebook og Instagram, men allerbedst ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende sender opdateringer og ny information ud.
Hvis du har brug for at kontakte os personligt, kan du sende en mail til info@under-himlen.dk.